En bæredygtig hverdag

Køleskabe og frysere skal være tændte 24 timer i døgnet. Derfor kan det betale sig købe køleskabe og frysere der er mærket med A+ og A++. Det sikrer et lavt elforbrug.

Her er nogle simple spareråd:

• Hold en temperatur i køleskabet på 5º C og -18º C i fryseren. Det er ikke nødvendigt at sænke temperaturen mere for madvarernes skyld.
• Tø så vidt muligt dine forstvarer i køleskabet. Det er gratis kulde, som bliver afgivet til køleskabet. Samtidigt med at dit elforbrug sænkes, er det også med til at bevare madens kvalitet.
• Lad ikke døren stå åben for længe ad gangen.
• Det er vigtigt, at døren lukker tæt. Du kan teste det med et stykke papir, som skal blive siddende, når døren er lukket.

Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.

Derfor kan du spare mange penge ved at bruge ovnen og komfuret mest klimavenligt. Her er nogle simple tips til at spare mange penge. Samtidigt kan du gøre noget godt for klimaet.

• Brug eftervarmen. Sluk ovnen 10-15 før maden er færdig og udnyt eftervarmen.
• Fyld ovnen op. De forskellige madvarer tager ikke smag af hinanden. Så bag din kage og lav din kylling samtidigt.
• Brug så vidt muligt kogepladen. Kogepladen bruger optil 70% mindre strøm end ovnen.
• Brug tætsluttende låg på dine gryder. Det bruger 65% mere strøm at koge uden låg.
• Brug en kogeplade, der har samme størrelse eller lidt mindre end gryden. Du spilder optil 25 % strøm ved at bruge en for lille gryde til kogepladen.
• Vær opmærksom på om bundene på dine gryder er skæve eller bulede. Skæve bunde kan koste optil 50% mere strøm.
• Brug en elkedel til at koge vand i stedet for en gryde på komfuret. Den bruger typisk halv så meget strøm som en gryde.
• Brug mindre vand til at koge kartofler og grøntsager.

Standbyforbruget er den strøm, som et apparat som tv, dvd afspiller, computere, mobilopladere osv. bruger, selvom de ikke er i brug. Med andre ord bruger apparaterne strøm, og koster dig penge, selvom de ikke bliver brugt. Her er fire andre muligheder end penge lige ud af vinduet.

Det nemmeste du kan gøre er at slukke direkte på kontakten. Ellers er der mulighed for at bruge elspareskinne, automatisk tænd/sluk eller at få installeret ”en grøn kontakt”.

Elspareskinne

En elspareskinne er en intelligent stikdåse, som automatisk slukker alle de apparater, som er tilsluttet skinnen.

Elspareskinnen er typisk tilsluttet dit tv eller computer. Og de apparater, som f.eks. skærm, modem, scanner, printer, anlæg osv., som også er tilsluttet elspareskinnen, vil også blive slukket, når du slukker for tv'et/computeren.

I vil typisk kunne spare 150 kr. om året pr. skinne.

Du kan anskaffe dig en elspareskinne helt ned til 50 kr.

Tænd/sluk ure

En anden måde at skære standbyforbruget væk på, er at bruge tænd/sluk ure. Mange apparater og elektronisk udstyr bliver kun brugt i bestemte tidsrum, som derudover kan bruge en del strøm på standbyforbruget.

Med tænd/sluk-ur kan I slukke for standby-forbruget i de perioder, hvor det elektroniske udstyr ikke bliver brugt f.eks. om natten.

Tænd/sluk ure kan koste ned til 50 kr. for de mest simple.

Den grønne kontakt

Der er også mulighed for at få installeret ”en grøn kontakt” med en sluk-alt funktion, hvor du kan reducere alt unødvendigt elforbrug, og gøre din bolig mere klimavenlig.

Med den grønne kontakt kan der installeres en kontakt f.eks. ved hoveddøren. Så kan du slukke alt standby-forbruget, lys og alt unødvendig strøm, når du går hjemmefra. Derudover opnår du en ekstra tryghed, hvor kaffemaskiner, strygejern eller andre apparater, som kan være brandfarlige, ikke er blevet slukket ved en fejl, bliver slukket, når du forlader hjemmet.

I kan få installeret en sluk-alt løsning eller en løsning, hvor udvalgte apparater som f.eks. køleskab/fryser ikke bliver slukket.

Vask dit vasketøj ved koldere temperaturer og spar penge. Samtidigt bliver klimaet skånet for unødvendig CO2-udledning.

Varmt vand er ikke nødvendigt for at almindeligt vasketøj skal blive rent. Mange gange er det tilstrækkeligt for tøjet at blive vasket ved 20º C. Da der findes vaskemiddel, der er beregnet til at vaske ved meget lave temperaturer forringes vaskekvaliteten hellere ikke.

Ved at halvere vasketemperaturen fra f.eks. 60º C til 30º C eller 40º C til 20º C, kan du reducere dit elforbrug med op til 60 procent.

Andre vaskeråd hvor I kan spare på strømforbruget

Fyld vaskemaskinen helt op. En undersøgelse har vist, at tøjet rent faktisk bliver mere rent, hvis vaskemaskinen bliver fyldt helt op, end hvis du vasker med en halvtom maskine.

Spring forvasken over, og spar 20 procent af strømforbruget til vask. Forvasken er som regel unødvendig, hvis tøjet ikke er meget snavset.

Undgå at tørretumble. Det koster ca. 5 - 9 kr. hver gang du tørrer dit tøj. Ved at fravælge tørretumbling tre gange om ugen i sommerhalvåret og en gang om ugen i vinterhalvåret, kan du spare omtrent 212 kWh om året ~ 424 kr. Hvis du vælger at tørretumble så centrifuger grundigt, så der er mindre vand i tøjet.

Ved at bruge strømmen om natten udnytter du den klimavenlige vindenergi, som under alle omstændigheder bliver produceret, men ikke kan oplagres.

Vindmøllerne producerer den samme mængde af strøm hele døgnet, men der er mindre belastning på el-netværket om natten. Det danske el-marked er indrettet sådan, at den klimavenlige strøm fra f.eks. vindmøller bliver brugt først. Med andre ord er der masser af grøn strøm i ledningerne om natten. Den kan så bruges, og klimaet bliver mindre belastet.

Ved at skrue temperaturen ned med 1 grad i dit hjem, kan du reducere op til 5-10 % af din husstands varmeregning og samtidigt mindske din CO₂-udledning.

For en typisk husstand svarer det til 300 kg reduceret CO₂-udledning.

Yderligere kan du skrue lidt ned om natten i de rum, hvor du ikke opholder dig. Men pas på med at skrue for meget ned, da det kan bruge for meget varme til at opvarme igen.

Når du er bortrejst kan du sænke temperaturen til 16° C, men ikke lavere. For lave temperaturer kan give fugtproblemer, som kan føre til råd og svamp.

Sådan får du mest ud af din varme

Det er vigtigt, at radiatorerne og termostaten står frit og ikke er dækket til - hverken af gardiner, møbler osv. Det er termostaten, der sørger for, at der er en stabil rumtemperatur. Den varme luft vil stige opad of luften i rummet vil cirkulere. Der er en føler i termostaten som kan registrere den luft den er i kontakt med, så radiatorerne virker bedst, når luften kan cirkulere frit rundt.

Brug alle radiatorer. Du kan udnytte fjernvarmen bedst ved at bruge alle radiatorer i hvert rum og indstille dem ens. En kold radiator og en glohed radiator bruger mere energi end radiatorer med jævne varme.

Du kan undersøge om radiatoren bliver udnyttet korrekt, ved at mærke om de er varme i toppen og kolde i bunden. Det varme vand kommer ind i radiatoren foroven og løber ud for neden. Hvis vandet som løber ud er lunkent/koldt har du udnyttet varmen mest muligt.

Udluftning er vigtigt for indeklimaet. Den bedste måde at lufte ud på uden for stort varmetab. - Gennemtræk i 5-6 minutter. Så når luften at blive udskiftet, uden at møbler og vægge, når at blive afkølet. Det er vigtigt, at radiatorerne slukkes når man lufter ud. Ellers vil termostaterne skrue op for temperaturen.

Har du ofte brændt dig på vandet, når du har tændt for det varme vand? Så er temperaturen i varmtvandsbeholderen formentlig for høj, og du kan med fordel sænke temperaturen i beholderen.

Er temperaturen i varmtvandsbeholderen 60º C eller derover, kan du sagtens sænke temperaturen til 55º C.

Ved temperaturer over 55º C er der en øget udfældning af kalk, som kan virke isolerende for varmeoverførslen. Dette kan føre til et højere varmeforbrug. Derudover kan kalken med tiden stoppe beholderen.

Det er dog meget vigtigt, at du ikke sænker temperaturen under 50º C. Ved vandtemperaturer under 49º C kan der forekomme legionella-bakterier.

Du kan gøre en forskel for klimaet. Når du handler kan du med fordel købe de produkter, der er mærket med svane, blomst eller et af de andre godkendte mærker.

Når du eksempelvis køber en elsparepære, der er mærket med blomsten, så bidrager du til en nedsat udledning af CO2 og mindre forurening med miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Her er 10 gode råd til, hvordan du gør som bilist kører klimavenligt:

1. Brems med motoren.
2. Kør i et så højt gear som muligt.
3. Accelerer kvikt.
4. Vær forudseende - følg med i trafikken.
5. Tjek dæktrykket.
6. Aircondition er dejligt - men det koster.
7. Tøm bagagerummet.
8. Afmonter tagbagagebærer og tagboks efter brug.
9. Brug instrumenterne.
10. Kør ikke for hurtigt.

Pendling

Hvis du er nødt til at køre i bil til dit arbejde er det en fordel for klimaet og miljøet, hvis I er flere i bilen.

Via pendlernet kan du nå andre pendlere og finde nogen at køre sammen med. I kan mødes på en af de mange pendlerpladser langs motorvejene i Danmark. I Randers Kommune er der pendlerpladser ved Purhus, Viborgvej og Gl. Århusvej.

Læs mere på pendlernet.dk.

Hvis alle mennesker brugte lige så mange ressourcer som en gennemsnitlig dansker gør, ville vi have brug for tre jordkloder. Her er lidt hjælp til at genbruge.

Selv om vi i Danmark er gode til at indsamle og behandle affald vil dit affald påvirke miljøet. Men du kan nedbringe mængden af affald, hvis du bytter dine brugte ting eller sælger dem på loppemarked. Du har mange muligheder for at være med til at forebygge affald. Ikke kun når du skal af med en ting, men også allerede når du skal købe den, eller har fået tingene med hjem.

• Sorteringsguiden: Er du i tvivl om, hvad du gør med den bløde plasticpose og æggebakken? Her kan nemt slå det op i guiden.
• Find guld i genbrugsbutikken: I Randers Kommune er vi vilde med genbrug. Her ser du en oversigt over butikker, hvor du kan finde genbrugsguld.
• Designerstole af dit plastikaffald: Randers Kommune og plastfirmaer har indledt et samarbejde, så dit plastaffald kan blive til en designerstol.

Følg de seks veje til mindre affald:

1. Køb kvalitet - Køb produkter, der kan holde, og som kan repareres.
2. Lad tingene gå videre. Del, giv, byt, lån, køb brugt og brug lejeordninger.
3. Brug igen og igen: Brug produkter og emballager, der kan bruges mange gange, og brug dine gamle ting på nye måder.
4. Køb noget, der aldrig bliver til affald: Gå efter miljøvenlige oplevelser, og køb spil, musik og film som downloads.
5. Spild mindst muligt: Køb kun det, du har brug for, undgå madspild, brug e-Boks, og sig nej tak til trykte reklamer.
6. Undgå skadelige stoffer: Køb produkter, der er mærket med Svanen eller Blomsten – og undgå produkter, der belaster miljøet.

Rådene er en del af Miljøstyrelsens tidligere kampagne "Brug mere – spild mindre".

Det er muligt for dig at udlede mindre CO2 blot ved at ændre dine madvaner. Det kan du gøre ved at skifte noget af kødet ud med lokale sæsonbestemte grønsager og bælgfrugter, som er kilde til protein. Eller ved at spise andre kødtyper end oksekød, der er den største synder i CO2-regnskabet. I den store klimadatabase kan du sammenligne forskellige fødevarers klimaaftryk.

I Danmark står landbruget for godt en sjettedel af det samlede CO2-udslip. Oksekød regnes for en af de mest svinende madvarer.

Danmark er det land i Europa, hvor der spises mest oksekød og næstmest svinekød pr. indbygger. Det er med til give Danmark en kedelig placering som det land i verden, der har det fjerdestørste forbrug af naturens ressourcer pr. indbygger.

Spis efter sæsonen

Du kan lave mad på en bæredygtig måde ved bruge råvarer som er i sæson, og gerne lokale.

Produktionen af fødevarer belaster dog ofte mere end transporten. Eksempelvis har Aalborg Universitet beregnet, at 1 kg danske tomater dyrket i drivhus udleder 9,5 kg CO2, mens 1 kg spanske frilandstomater kun udleder 0,4 kg CO2. Det skyldes at danske drivhuse bruger meget energi på opvarmning.

Generelt er det dog vigtigere for klimaet at skrue ned for kødet og op for grøntsagerne, end hvor grøntsagerne er dyrket.

Smid ikke mad ud

Hvert år smider hver dansker 98,8 kg mad ud. Det er et stort madspild, og desuden er det et stort spild af penge. Smid ikke mad ud - så sparer du også på CO2-udledningen.

En typisk dansk børnefamilie vil kunne spare 10.000 kr. om året, hvis de stopper med at smide spiseligt mad ud.

Projektet Stop Madspild er et tilbud til de ældste elever i folkeskolen om at arbejde journalistisk og projektorienteret med et af tidens helt store paradokser: Madspild.

På projektets hjemmeside kan du finde flere informationer om madspild, finde opgaver og se elevernes produktioner.

Opskrifter på klimamad

Når du laver mad, kan du reducere miljøpåvirkningerne ved at tænke på dit forbrug af mad og drikkevarer og samtidig spare penge og leve et sundere liv.

Hvis du vil være klimavenlig, når du laver mad, skal du helst:

• Spise mindre oksekød og færre mejeriprodukter
• Spise økologiske og lokale årstidsbestemte fødevarer
• Undgå at smide mad ud og kun købe det, du har brug for

Se de officielle kostråd, der tager hensyn til din sundhed og planeten.

Kødfri dag

Spis lidt mindre kød, måske kan du endda holde en kødfri dag ind imellem, så hjælper du klimaet.

Vi randrusianere og danskere generelt er blandt verdens mest kødspisende folk. Vi gnasker 140 kg kød i os om året. Det er ikke godt for klimaet. Det skyldes mange faktorer, fx køernes bøvsen og prutten, transport etc. Men også det faktum, at der skal sendes mange kilo plantefoder gennem dyrene for at producere et enkelt kg kød, er af stor betydning.

Så spis lidt mindre kød... Måske kan du endda holde en kødfri dag ind imellem.

Der bruges forskellige mængder CO2 til at producere forskellige former for kød. For eksempel er det langt mere CO2-venligt at spise kylling end oksekød. Blandt andet fordi kyllingerne ikke skal have den samme mængde foder, som køer, og samtidig er de langt bedre til at omsætte foderet til energi, end køerne er.

• 1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
• 1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
• 1 kg svinekød udleder 3,6 kg
• 1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2.

Tallene gælder dansk produceret kød - hvis man spiser udenlandsk kød vil CO2-udledningen på grund af transporten være endnu højere.

Energistyrelsen har udviklet siden SparEnergi, hvor du finder gode råd om el, varme og energirigtige løsninger.