Munkdrup - Filippavej

Nu udbydes 21 byggegrunde på Filippavej i attraktive Munkdrup. Alle 21 grunde er byggemodnede og klar til dit byggeri.

Randers Kommune udbyder nu sidste etape af parcelhusgrunde i delområde III i lokalplan 600 til salg.

På Filippavej finder du 21 attraktive byggegrunde.

I Munkdrup er du tæt på indkøb, skole, offentlige transportmidler og Randers C. Er du pendler kan E45 nås på 10 minutter.

De 10 af byggegrundene er dobbeltgrunde, hvor der er mulighed for at opføre to sammenbyggede boliger med enten lodret eller vandret skel. Ved dobbelthuse med lodret skel skal grundene kunne udstykkes til to grunde på mindst 400 m2, hvor der sikres vejadgang til begge boliger. Se lokalplanens kortbilag 2 for at se, hvilke grunde, der er dobbeltgrunde.

Bebyggelsen kan opføres i 2 etager.

Reservér en grund

Aktivér kortet nedenfor. Tryk på "ledig" eller "reserveret" ud for adressen og udfyld formularen.

Byggegrunde kan reserveres i 14 dage.

Køb byggegrund

Ønsker du at afgive købstilbud på en byggegrund på Filippavej, kan du sende udfyldt købstilbud pr. mail til byggegrunde@randers.dk. Du finder dokumentet i salgsmappen.

På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.

Hvem kan købe?

Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.

Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.

Kontakt grundsalg